Spring til indhold

Borgere

Campus Odense har en række tilbud, der er tilgængelige for
alle, og som giver mulighed for at komme rundt i Odenses nye bydel.

  • SDUs svømmehal har åbent for alle flere gange om ugen og har et 50 meter langt bassin.
  • Idrætsanlægget ved SDU blev i 2015 kåret til verdens bedste af sin slags. Anlægget er frit tilgængeligt for offentligheden.
  • Campus Odense er også et meget grønt område med både skov og sø, der er forbundet med offentlige gå- og cykelstier, der indbyder til at motionere i grønne omgivelser tæt på Odense centrum. 
  • Campus Odense - Active Living skal være centrum for udviklingen og opførelsen af et Active Living område til fri afbenyttelse af borgere, skoleklasser og foreninger, samt medarbejdere og studerende fra Campus Odense. Active Living er et internationalt koncept udviklet med henblik på at integrere fysisk aktivitet i hverdagen. Ved at etablere et Active Living Area skabes rammer for et aktivt udemiljø som samtidig bliver et levende eksperimentarium for Active Living-forskningen i et samarbejde mellem forskere og brugere af området. Området skal samtidig også fungere som testområde for virksomheder, der ønsker at afprøve f.eks. uderedskaber, belægninger, mv. Læs mere om Active Living-projektet i dette prospekt.
  • På Campus Odense findes også Odenses største sø, Glisholm Sø, der er en kunstigt anlagt regnvands sø, der skal forhindre Lindved Å i at gå over sine bredder ved kraftig nedbør. Udover at ruste lokalområdet mod fremtidens klimaudfordringer, fungerer Glisholm Sø og dens omgivelser også som et rekreativt naturområde. Således har man i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening anlagt fugleøer og vådområder, der skal tiltrække forskellige fuglearter.

Find vej til Campus Odense her.

 

Læs mere om Campus Odense her.

 

Borgmesterforvaltningen